Luthers religiøse storhedsvanvid

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Undertiden fremhæves Martin Luthers ”beskedenhed”, fx hans afvisning af, at folk skulle kalde hans religion for luthersk.

Luther havde dog også andre sider. Han mente bl.a., at han var Guds talerør her på Jorden eller i det mindste ”den tyske profet”. Og undertiden udviste han et notorisk storhedsvanvid. Disse sider er også velkendte hos andre religiøse nyskabere og sektledere.

Den, der går imod mig i en sag og ikke vil vige, han skal og må være fortabt. Jeg må have ret i sagen, for min sag er Guds sag og Hans ord; ergo må de, der er imod, gå under.
Bordtaler, 1532

[G]ud har åbnet min mund og befalet mig at tale og han støtter mig yderligere meget kraftigt … jeg vil frit og åbent forsikre og erklære Dem, min kære herrer, at hvis De adlyder mig her, så adlyder De sandelig ikke mig, men Kristus, og den, der ikke adlyder mig, vrager ikke mig, men Kristus.
Til rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og drive kristelige skoler, 1524

[L]ad mig hermed kundgøre Dem, at jeg ikke har evangeliet fra mennesker, men alene fra Himlen gennem vor Herre Jesus Kristus.
Brev, 1522

Jeg, Martin Luther, dræbte alle bønderne under oprøret, for jeg beordrede, at de skulle slås ihjel; alt deres blod er på min skulder. Men jeg henviser til vores Herre Gud, der havde befalet mig at sige det.
Bordtaler, 1533

[M]an må advare dem, der kritiserer mit lille skrift, så at de holder mund og passer på – for de er bestemt også oprørere i deres hjerter – at de ikke engang af uagtsomhed skulle blive et hoved kortere …
Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne, 1525. Luthers slet skjulte dødstrussel imod kritikere af hans skrift Imod bøndernes røver- og morderbander

[J]eg er den tyske profet
Advarsel til hans kære tyskere, 1531