Luthers afvisning af ikke-lutheranere

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Når det kom til stykket, forkastede Martin Luther alle mennesker, der ikke var lutheranere, hvad enten de var religiøse eller ikke-religiøse. Ifølge ham kunne de ikke forvente andet end ”evig vrede og fordømmelse” fra Gud.

[U]den for kristenheden, hvor evangeliet ikke findes, er der ingen tilgivelse, ligesom der heller ikke kan findes nogen hellighed.
Den Store Katekismus, 1529

De, som er uden for kristenheden, uanset om det er hedninger, tyrker, jøder eller falske kristne og hyklere, ved dog, at selv om de kun tror på og tilbeder én sand Gud, ikke, hvorledes han er sindet mod dem, og de kan heller ikke vente sig kærlighed og alt godt af ham, og derfor er de henvist til evig vrede og fordømmelse. De har nemlig ikke vor Herre Kristus, og de er ikke ved Helligånden oplyst og benådet med nogen som helst gaver.
Den Store Katekismus, 1529

Jøderne har den ikke, tyrkerne og saracenerne heller ikke, ej heller nogen papist eller falsk kristen eller nogen anden ikke-troende, men kun de rette kristne
Hærprædiken mod tyrken, 1530. De ”rette kristne” er ifølge Luther udelukkende lutheranere.

Den, der går imod mig i en sag og ikke vil vige, han skal og må være fortabt. Jeg må have ret i sagen, for min sag er Guds sag og Hans ord; ergo må de, der er imod, gå under.
Bordtaler, 1532