Luthers afvisning af demokrati

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Martin Luther var ikke en af demokratiets pionerer og var i det hele taget ikke demokrat. Tværtimod afviste han på det kraftigste demokrati som pøbelvælde. Han anbefalede i stedet fyrster, der herskede på vegne af Gud.

Ifølge Luther skulle fyrsten bekæmpe de onde og grådige med sværdet. Samtidig skulle han beskytte de svage, sikre freden osv. Men det er der som bekendt utallige eksempler på, at fyrster ikke lever op til. Og selv den mest modbydelige undertrykkelse og udnyttelse af undersåtterne kan ifølge Luther ikke retfærdiggøre, at de gør oprør mod fyrsten.

Æslet skal have prygl, og pøblen skal regeres med magt. Det vidste Gud godt, derfor gav han ikke øvrigheden en rævehale i hånden, men et sværd.
Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne, 1525

Man skal være varsom med at spille op for mængden, ellers bliver den helt vild, og det er bedre at tage ti alen fra den end at indrømme den en hånds, ja en fingers bredde i det tilfælde. Og det er bedre, at tyrannerne hundrede gange handler uretfærdigt imod dem, end at de én gang handler uretfærdigt mod tyrannerne.
Kan soldater også have Guds nåde?, 1526

For mængden hverken har eller kender nogen grænse, og i hver enkelt gemmer der sig mere end fem tyranner. Det er da bedre at finde sig i uret fra én tyran, dvs. øvrigheden, end i at finde sig i uret fra et utal af tyranner, dvs. pøbelen.
Kan soldater også have Guds nåde?, 1526

En afsindig pøbel er en håbløs og forbandet ting. Ingen kan styre den så godt som tyrannerne; de er klodsen, der er bundet om halsen på hunden. Hvis de var til at styre på en bedre måde, ville Gud også have indrettet en anden ordning for dem end sværd og tyranner. Sværdet viser klart, hvad det er for nogle håbløse børn, det har under sig, nemlig lutter håbløse slyngler, hvis de dristede sig til at handle.
Kan soldater også have Guds nåde?, 1526