Luther, vold, dødsstraf og massemord

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Martin Luther var på mange måder en rabiat hadprædikant, og han dæmoniserede stort set alt og alle, der var uenige med ham. Han slog sågar til lyd for død eller dødsstraf over paver, kardinaler, hekse, gendøbere, muslimer, gudsbespottere, utro ægtefolk, prostituerede, homoseksuelle, hustruer, der sagde nej til sex, m.fl. Desuden opfordrede han til massakrer på oprørske bønder. Han tilskyndede sandsynligvis tillige til at myrde jøder – og under alle vilkår til at jævne deres synagoger, skoler og huse med jorden.

Nedenfor er eksempler på Luthers voldsomme retorik samt hans begrundelse for dødsstraf og krig.

Jøderne

Når jeg døber en jøde, vil jeg føre ham ud på broen over Elben, hænge ham en sten om halsen, skubbe ham ud og sige: Jeg døber dig i Abrahams navn …
Bordtaler, årstal ikke angivet

[Jøderne er] tyve og røvere, som hver dag ikke nyder en bid eller har en trevl på kroppen, som de ikke har stjålet og røvet fra os ved deres fordømte ågervirksomhed, de lever således hver dag med hustru og børn af tyveri og rov som ærketyve og landevejsrøvere i al ubodfærdig tryghed. En ågerkarl er nemlig en ærketyv og landevejsrøver, som retfærdigvis burde hænges i en galge syv gange højere end alle andre tyve.
Om jøderne og deres løgne, 1543

Hvad vore landsherrer angår, ønsker og beder jeg om, at de, hvis der bor jøder i deres område, vil udøve en skarp barmhjertighed mod disse elendige mennesker, som ovenfor sagt, om det dog måske kunne hjælpe lidt (skønt det nok er tvivlsomt), ligesom de gode læger gør: Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger, forbyde alt det, som jeg ovenfor har opregnet, tvinge dem til at arbejde og behandle dem med al ubarmhjertighed, ligesom Moses gjorde i ørkenen, da han ihjelslog 3000, for at ikke alle tilhobe skulle gå til grunde.
Om jøderne og deres løgne, 1543

Hvis jeg kunne, ville jeg stikke dem [jøderne] ned og i min vrede gennembore dem med sværdet.
Bordtaler, 1543

Muslimerne

Så skal du ej heller plage dig med bekymring for, at du udgyder uskyldigt blod i tyrkernes hær, eftersom du hører, at de af Gud er dømt til død og Helvede som hans fjender. Og han befaler dig gennem din hersker at fuldbyrde den dom over tyrken, og at både din hånd og lanse er og kaldes Guds hånd og lanse, og du er altså Guds, den allerhøjeste Herres skarpretter og bøddel over for hans store, fordømte fjende. Hvorledes kunne du kæmpe mere hæderligt og prisværdigt?
Hærprædiken mod tyrken, 1530

Den katolske pavekirke

Hvis vi straffer tyve med galgen, røvere med sværdet, kættere med bålet, hvorfor bruger vi da ikke enhver slags våben mod disse fordærvelsens læremestre, mod disse kardinaler, disse paver og hele denne bærme fra det romerske Sodoma, som endeløst har ødelagt Guds kirke, og vasker vore hænder i deres blod …?”
Epitoma responsis ad Martinum Luther, 1520

Man burde brænde paven, hans lære og alle tilhængere af den med ild, ligesom man gør med troldmændene og vejrmagerne.
Prædiken, 1539

Derfor skulle man tage paven selv, hans kardinaler og dem, der dyrker hans afguderi og pavelige hellighed og rive disse gudsbespotteres tunger bag ud af halsen og nagle tungerne til galgen på rad og række, på samme måde som deres segl hænger på række under deres buller. Selv om dette egentlig er alt for mildt imod deres gudsbespottelse og afguderi.
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545

Gendøberne

Hug bare hovedet af gendøberne. For de er oprørske og opgiver ikke deres vildfarelse.
Bordtaler, 1. halvdel af 1530erne

Dette er jeg, Martin Luther, enig i. Selv om det kan synes grusomt, at de skal straffes med sværdet, så er de selv endnu grusommere, fordi de fordømmer forkyndelsens embede, udbreder en uvis lære, undertrykker den rette lære og vil omstyrte de verdslige myndigheder.
Luther, der tilsluttede sig en betænkning udarbejdet af Wittenberg-teologer med Melanchthon i spidsen, en betænkning, der anbefalede, at gendøbere skulle halshugges, 1531

Oprørske bønder

[E]n oprører, som man kan fælde på vidners udsagn, er allerede fredløs efter Guds og kejserens lov, så at den, der hurtigst kan dræbe ham, gør en retfærdig og god gerning.
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

For oprør er ikke almindeligt drab; men ligesom en storbrand, der antænder og hærger et land, således medfører oprør, at et land bliver fuldt af mord og blodsudgydelse. … Derfor skal alle, der kan, slå til, dræbe og stikke ned, skjult eller åbenlyst, og huske, at der ikke kan være noget mere giftigt, skadeligt og djævelsk til end en oprører. Det er, ligesom når man er nødt til at slå en gal hund ned.
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

Stød, hug, dræb nu, hvem der kan! Dør du derved, er det til lykke for dig! En saligere død kan du aldrig få, for du dør i lydighed mod Guds ord og befaling (Rom. 13) og i kærlighedens tjeneste for at frelse din næste fra helvedes og djævlenes lænker.
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

[D]en, der mister livet på bøndernes side, skal brænde til evig tid i helvedes flammer, for han bruger sværdet i ulydighed mod Gud og hans ord og er et djævelens barn.
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

For det tredje benytter de [oprørske bønder] evangeliet til at dække for disse grufulde, forfærdelige synder, kalder sig kristne brødre, får folk til at sværge troskab og tvinger dem til at være med til disse ugerninger. Derved bespotter de Gud, vanhelliger hans hellige navn på den allerværste måde og ærer og tjener således djævelen under evangeliets maske. Derved har de sandelig tidobbelt gjort sig fortjent til døden på legeme og sjæl. Jeg har aldrig hørt om nogen mere afskyelig synd …
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

Jeg er af den mening: Det er bedre, at alle bønderne bliver slået ihjel end fyrsterne og øvrigheden, for bønderne griber til sværd uden bemyndigelse fra Gud … Selv om også fyrsterne synder, fører de i det mindste sværdet med Guds myndighed.
Brev, 1525

[E]n oprører fortjener ikke at få svar med fornuftsgrunde, for han vinker det bare af. Med næven må man svare sådan nogle flabe, så at blodet flyder fra næsen. Bønder ville heller ikke høre efter og tage imod fornuft; derfor måtte man åbne deres ører med bøssekugler, så at hovederne sprang i luften. Til den slags skolebørn passer den slags ris. Den, der ikke vil lystre Guds ord med det gode, må lystre bøddelen med det onde.
Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne, 1525

Jeg vil ikke høre tale om barmhjertighed, men kun tage hensyn til det, Guds ord ønsker. Derfor er og bliver mit lille skrift [Imod bøndernes røver- og morderbander], som det skal være, selv om hele verden skulle blive forarget over det. Hvad rører det mig, at det mishager dig, hvis det behager Gud? Når han vil have vrede og ikke barmhjertighed, hvorfor vil du da vise barmhjertighed?
Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne, 1525

[M]an må advare dem, der kritiserer mit lille skrift, så de holder mund og passer på – for de er bestemt også oprørere i deres hjerter – at de ikke engang af uagtsomhed skulle blive et hoved kortere …
Åbent brev om det skarpe skrift imod bønderne, 1525. Luthers slet skjulte dødstrussel imod kritikere af hans skrift Imod bøndernes røver- og morderbander

Hvis der findes uskyldige blandt bønderne, vil Gud redde dem, sådan som han gjorde med Lot og Jeremias. Gør han ikke det, er de så vist ikke uskyldige, men har i det mindste tiet og indvilget.
Brev, 1525

Jeg, Martin Luther, dræbte alle bønderne under oprøret, for jeg beordrede, at de skulle slås ihjel; alt deres blod er på min skulder. Men jeg henviser til vores Herre Gud, der havde befalet mig at sige det.
Bordtaler, 1533

Gudløse

Kurfyrst Frederik straffede frygtsomt, idet han sagde: ’Ja, det er let at tage livet af et menneske, men man kan ikke give det tilbage.’ Og kurfyrst Johannes, der altid vendte det blinde øjne til de onde, sagde: ’Åh, han bliver nok from!’ Og ved således at vende det blinde øje til de onde bliver landet fuldt af skurke. Men fyrster og øvrighed er ikke forpligtede til at være milde, for se på Gud, den allerbarmhjertigste, hvilken særdeles streng lov han har givet, idet han sagde: ’Den, som forbander sin far eller mor, skal dø ved alteret. Fluks hovedet af, væk med hovedet! – så jorden ikke bliver fuld af gudløse.
Bordtaler, 1533

Gudsbespottere

Hvis nogen underviste i en doktrin, der modsiger en trosartikel, der klart er funderet i Skriften og troet af kirken i hele verden, såsom de artikler fra bekendelsen, som vi underviser børnene i – som f.eks. hvis nogen lærte, at Kristus ikke er Gud, men blot et menneske ligesom andre profeter, sådan som tyrkerne og gendøberne mener – sådanne lærere skal ikke tolereres, men straffes som gudsbespottere. For de er ikke blot kættere, men åbne gudsbespottere, og herskerne har pligt til at straffe gudsbespottere … Tilsvarende skal herskerne også straffe – eller bestemt ikke tolerere – dem, som lærer, at Kristus ikke døde for vores synder, men at alle skal selv skal gøre fyldest for dem; for det er også bespottelse mod Evangeliet og mod den artikel fra bekendelsen, som vi alle beder: ’Jeg tror på syndernes forladelse’ og på ’Jesus død, opstanden etc.’ … Moses beordrer i sin Lov, at sådanne gudsbespottere, ja, alle falske lærere, skal stenes.
Fortolkning af Salme 82, 1530

Fyrster og myndigheder har magten og pligten til at afskaffe fejlagtig gudstjeneste og i stedet at etablere sand undervisning og korrekt gudstjeneste. Dette bud byder dem også at undertrykke offentlig undervisning i falske lærdomme og straffe den genstridige. 3. Mosebog [24] taler om dette: ’Den, der bespotter Gud, skal dræbes’. (…) Fyrster har ikke blot pligt til at beskytte deres undersåtter og deres ejendele og liv, men deres embedes vigtigste opgave er at forøge Guds ære og bekæmpe blasfemi og afgudsdyrkelse. Således gjorde også kongerne i Det Gamle Testamente – og ikke kun de jødiske konger, men også de ikke-jødiske, konverterede konger – der henrettede dem, der gjorde sig skyldige i falske profetier og afgudsdyrkelse.
Om kristne fyrster er forpligtede til at undertrykke den ukristne sekt gendøberne med korporlig straf og sværdet, 1536. Dokumentet er underskrevet af Luther og de andre Wittenberg-professorer Philipp Melanchthon, Johannes Bugenhagen og Caspar Cruciger

Kvinder, der siger nej til sex med deres mand

Hvis et menneske afviser [sex] og ikke vil, da tager og røver det sit legeme fra den anden, som det har givet det til. Det er egentlig mod ægteskabet, og ægteskabet bliver ødelagt. Derfor må den verdslige øvrighed tvinge konen eller henrette hende.
Om det ægteskabelige liv, 1522

Utro ægtefolk

Derfor har Gud i loven budt, at ægteskabsbrydere skal stenes … Således skal det verdslige sværd og øvrighed også i dag dræbe ægteskabsbrydere.
Om det ægteskabelige liv, 1522

Hekse

Det er en yderst retfærdig lov, der siger, at troldkvinder skal dræbes, for de gør megen skade, skønt folk er uvidende om det. De kan nemlig stjæle mælk, smør og andet fra et hus, idet de malker et håndklæde, et bord eller et skaft, alt imens de siger et eller andet fordelagtigt ord, og idet de tænker på en eller anden ko. Så fører djævelen mælk og smør til den malkede genstand. De kan også forhekse et barn, så det konstant skriger og ikke spiser og ikke sover. Ligeledes kan de påføre mennesker en skjult skade i knæet, så kroppen visner. Når man ser sådanne kvinder, har de djævelske ansigter. Jeg har selv set nogle. Derfor skal de dræbes.
Prædiken over 2. Mosebog, 1526

Heksene skal man dræbe, for de er tyve, horkvinder, røvere, mordere. Nogle mener foragteligt, at heksene ikke kan gøre sådanne ting, men vist kan de det. Med sådanne tanker udretter du intet imod dem; kun med fast tro. … En prædikant jeg kendte holdt engang en foragtelig prædiken om dette, som om heksene ikke kunne gøre sådanne ting. Da blev han forhekset og døde. Derfor må man ikke møde dem med foragt, men med sværd og fast tro. De udretter mange slags skade, derfor skal de dræbes, og ikke bare fordi de volder skade, men også fordi de har omgang med Satan.
Prædiken over 2. Mosebog, 1526

Man bør ikke have nogen medlidenhed med disse kvinder. Jeg ville selv brænde dem efter loven, hvor det siges, at præsterne begyndte at stene forbryderne til døde.
Bordtaler, 1538

Alle synder er ganske vist frafald fra Guds værker, således at Gud bliver grueligt vred og krænket. Men trolddom kan på grund af dens gru med rette betegnes som højforræderi mod den guddommelige majestæt, et oprør, hvor man på værste vis går mod den guddommelige majestæt … Da trolddom er et skændigt, grueligt frafald, hvor man bevæger sig fra Gud, som man har forpligtet sig på, til Djævelen, der er Guds fjende, så skal den rimeligvis straffes med døden.
Bordtaler, årstal ikke angivet

Prostituerede

Hvis jeg var dommer, så ville jeg lade en sådan fransk, giftig luder radbrække og lade blodårerne flå ud af hende.
Prædiken, 1543

Luthers begrundelse for dødsstraf og krig

Som begrundelse for dødsstraf og krig mod ”onde” henviser Luther bl.a. til Gud og Guds vilje i Bibelen:

Ligeledes har dette sværds lov eksisteret fra verdens skabelse … Endvidere har Gud efter syndfloden forordnet det og stadfæstet det igen dér, hvor han siger i 1.Mos.9: Hvis nogen udgyder menneskers blod, skal hans blod til gengæld udgydes ved mennesker … Derefter er det også blevet stadfæstet ved Moseloven: Den, der dræber nogle forsætligt, skal du rive bort fra mit alter, for at han kan blive dræbt. Og endnu engang samme sted: Et liv for et liv, et øje for et øje, en tand for en tand, en fod for en fod, en hånd for en hånd, et sår for et sår, en bule for en bule. Yderligere stadfæstede Kristus det også, da han sagde til Peter i haven: Den, der griber til sværdet, skal falde for sværdet; det skal forstås ganske ligesom 1.Mos. 9: Hvis nogen udgyder menneskers blod osv. Kristus har uden tvivl hentydet dertil med dette ord og ønsker dermed at fremdrage og stadfæste dette skriftord … Således er det tilstrækkeligt sikkert og klart, at det er Guds vilje at håndhæve det verdslige sværd og de verdslige love til straf for de onde og til værn for de gode.
Om lydighed mod den verdslige øvrighed, 1523

Denne verdensomspændende ufred, som intet menneske kan bestå overfor, må den lille ufred, som hedder krig eller sværd, holde styr på. Derfor holder Gud også sværdet så højt i ære, at han kalder det sin egen ordning, og han vil ikke have, at man skal sige eller bilde sig ind, at mennesker har opfundet det eller forordnet det. For den hånd, som bruger dette sværd og dræber med det, er da heller ikke mere en menneskehånd, men Guds hånd, og det er ikke mennesket, men Gud, der hænger, radbrækker, halshugger, myrder og fører krig. Det er alt sammen hans gerninger og straffedomme.
Kan soldater også have Guds nåde?, 1526