Luther, paven og den katolske kirke

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Da Martin Luther trådte frem på den historiens scene i 1517, var den katolske pavekirke den altdominerende religion i Vesteuropa. Pavekirken gjorde krav på at repræsentere den eneste ene og sande gud, paven blev iscenesat som Kristus’ stedfortræder, og den hyldede doktrinen: Uden for kirken er der ingen frelse.

Derudover var kirken en enorm politisk magtfaktor. Paver, kardinaler og biskopper blandede sig i det politiske liv i stort og småt, og kirken mente, at konger og kejsere skulle bøje sig for den. Endelig var pavekirken Europas rigeste institution og var bl.a. den største jordejer og nød vidtrækkende skattefrihed.

Den katolske kirke i almindelighed og dens topleder (paven) i særdeleshed skulle Luther komme til at bekæmpe som inkanationen af alt ondt, fordi de efter hans opfattelse havde svigtet kristendommens ærinde på fatal vis. Mest berømt er Luthers dæmonisering af paven som Antikrist.

”Det ville intet under være, om Gud lod svovl og helvedes ild regne ned fra himmelen og Rom sænke i afgrunden, som han i gamle dage gjorde med Sodoma og Gomorra. Hvad skal man med en pave i kristenheden, hvis man ikke bruger hans magt til andet end den slags ærkeondskab, og han selv beskytter og håndhæver den?
Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

Denne pavens vilkårlighed og løgnagtige forbehold skaber nu i Rom et sådant uvæsen, at det ikke er til at sige. Der er en køben, sælgen, vekslen, tusken, larmen, lyven, bedragen, røven, stjælen, prangen, horen, snyden og gudsbespottelse på enhver måde, så det ikke er muligt for Antikrist at regere skændigere … her går det, som djævelen vil. Og fra det hav strømmer nu disse dyder ud i hele verden.
Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

Eftersom nu dette djævelske regimente [pavedømmet] ikke alene er et åbenlyst røveri, bedrageri og tyranni fra helvedes porte, men også ødelægger kristenheden til legeme og sjæl, er vi her skyldige at anvende al vor flid på at afvende denne kristenhedens elendighed og ødelæggelse … Har vi ret til at hænge tyve og halshugge røvere, hvorfor skal vi da lade denne romerske griskhed gå fri, når den er den største tyv og røver, der er fremstået eller kan fremstå på jorden – og det alt sammen i Kristi og Sankt Peters hellige navne?
Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

Hører du, pave, du, der ikke er den allerhelligste, men den allersyndigste! Gid Gud snart ville styrte din stol ned fra Himmelen og sænke den i helvedes afgrund!
Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

Paven bør ingen magt have over kejseren … for fremtiden skulle man ikke tillade det djævelske hovmod, at kejseren skal kysse pavens fødder eller sidde ved hans fødder eller, som man siger, holde stigbøjlen og tømmen på hans muldyr for ham, når han stiger op for at ride. … Sådan overspændt, overmodig, overformastelig adfærd af paven har djævelen udtænkt …
Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

[V]ed din mund og pen lyver den lede Satan, som han endnu aldrig har løjet; du bøjer og fordrejer Skriften efter dit eget forgodtbefindende. Ak, Kristus, min Herre, se herned, lad din dommedag bryde frem og ødelægge djævlens rede i Rom! Dér sidder det menneske, om hvem Sankt Paulus har sagt, at han skal ophøje sig over dig og sidde i din kirke, udgive sig selv for en gud, det syndens menneske og fortabelsens søn. Hvad andet er pavemagten, end at den alene lærer og øger synd og ondskab og alene fører sjæle til fortabelse i dit navn og med dig som skalkeskjul?
Til den kristneadel af den tyske nation om reformation af kristenheden, 1520

[D]en romerske kirke, som førhen var den allerhelligste, er nu blevet en morderkule over alle morderkuler, et horehus over alle horehuse, hovedstad og rige for alle synder, som fører til død og fordømmelse … Passer det ikke, at under den vide himmel findes der ikke noget værre, intet mere forgiftet, intet, der gør sig mere fortjent til had, end pavens Rom; i mangel på dyd overgår det tyrkerne langt, så det passer, at Rom, som engang var porten til Himlen, nu er blevet helvedes vidt opspærrede gab.
Sendebrev til pave Leo X, 1520

Vi her [i Wittenberg] er overbeviste om, at pavedømmet er sæde for den sande og skinbarlige Antikrist, mod hvis løgn og bedrag alt efter vor mening er os tilladt af hensyn til sjælenes frelse.
Brev, 1520

Hør, paveæsel! Du er et simpelt æsel, ja, en beskidt so.
Om koncilerne og kirken, 1539

Valfartsdjævle, afladsdjævle, bulle-djævle, broderskabsdjævle, helgendjævle, messedjævle, skærsildsdjævle, klosterdjævle, præstedjævle, sammenrotningsdjævle, oprørsdjævle, kætterdjævle, pavedjævle.
Om koncilerne og kirken, 1539. Luther om den katolske kirke

Man burde brænde paven, hans lære og alle tilhængere af den med ild, ligesom man gør med troldmændene og vejrmagerne.
Prædiken, 1539

En forbistret forbryder, Guds og menneskers fjende, kristenhedens ødelægger og bolig for den lyslevende Satan.
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545. Luther om pavedømmet

Djævlens stedfortræder, Guds fjende, Kristi modstander og en ødelægger af Kristi kirke; lærer i alle løgne, al blasfemi og afgudsdyrkelse; en ærkekirketyv og en kirkerøver af nøglerne og alle goder fra både kirken og de verdslige herrer; en morder af konger og en opildner til al slags blodsudgydelse; en bordelvært over alle bordelværter og al utugt … en Antikrist, et syndens menneske og et fortabelsens barn, en sand varulv.
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545. Luther om pavedømmet

Denne krone holdt Djævelen frem for vores Herre Kristus, da han tog ham op på det høje bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herligheder. Og han sagde: ‘Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig.’ Men Herren sagde til ham: ‘Vig bort fra mig, Satan!’ Men hvad siger paven? ‘Kom her, Satan, og havde du haft flere riger end dette, ville jeg have taget det hele og ikke bare have tilbedt dig, men også slikket dig bagi.’
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545

Det er ordene i hans dekreter og dekretaler, hvor der ikke er noget om troen på Kristus, men hvor der bliver belært absolut alt om pavens højhed, majestæt, magt og herredømme over kirker, konciler, kejsere, konger, og over hele verden, ja også over himmelen. Men det hele er forseglet med djævlelort og skrevet med paveæslets fis. (…) Hvorfor tåler de den slags fra en rådden vom, det store paveæsel og prutteæsel i Rom?
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545

Derfor skulle man tage paven selv, hans kardinaler og dem, der dyrker hans afguderi og pavelige hellighed og rive disse gudsbespotteres tunger bag ud af halsen og nagle tungerne til galgen på rad og række, på samme måde som deres segl hænger på række under deres buller. Selv om dette egentlig er alt for mildt imod deres gudsbespottelse og afguderi.
Mod pavedømmet i Rom, indstiftet af Djævelen, 1545