Luther og ikke-troende

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Martin Luther nærede ingen tolerance over for anderledes tænkende. Og det gjaldt også ikke-troende. Ifølge Luther var ikke-troende både løgnere, gudsbespottere og syndere af den værste slags.

De, der ikke tror, har ikke Guds sandhed. Derfor vil de altid være løgnere, da troen alene kan danne sande mennesker.
Operationes in Psalmos, 1519-21

Jeg spørger: Hvilken mere ugudelig eller hvilken forfærdeligere synd kan der være end at afslå Guds nåde og ikke at ville retfærdiggøres i Kristus … Denne gudsbespottelse er, tro mig, større og forfærdeligere end noget som helst andet, man kan ytre.
2. Galaterforelæsning, 1531

Kurfyrst Frederik straffede frygtsomt, idet han sagde: ’Ja, det er let at tage livet af et menneske, men man kan ikke give det tilbage.’ Og kurfyrst Johannes, der altid vendte det blinde øjne til de onde, sagde: ’Åh, han bliver nok from!’ Og ved således at vende det blinde øje til de onde bliver landet fuldt af skurke. Men fyrster og øvrighed er ikke forpligtede til at være milde, for se på Gud, den allerbarmhjertigste, hvilken særdeles streng lov han har givet, idet han sagde: ’Den, som forbander sin far eller mor, skal dø ved alteret. Fluks hovedet af, væk med hovedet! – så jorden ikke bliver fuld af gudløse.
Bordtaler, 1533

Vi har tålt ham længe nok. Efter en eller to strenge advarsler vil jeg erklære offentligt, at han er bandlyst og skal behandles som en hund. Vil nogen omgås ham efter det, er det på egen samvittighed. Hvis han dør sådan, skal han begraves på møddingen som en hund.
Bordtaler, 1539. Luthers anbefaling vedrørende en ateismeanklaget person, der ikke havde været til alters i 15 år