Luther og hekse

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Martin Luther var overbevist om, at denne verden er i Djævelens vold og oplevede ifølge egne beskrivelser igen og igen Djævelens angreb. Han kaldte hekse for Djævelens horer og mente, at de forårsagede stor skade og gjorde sig skyldige i afgudsdyrkelse og højforræderi mod Gud selv. Af samme grunde krævede han, at de skulle henrettes.

Hekseafbrændinger kendes fra katolske lande allerede fra 1300-tallet, men der er ingen dokumenterede afbrændinger i Danmark før reformationen. Kun få år efter reformationens indførelse i 1536 fandt den første dokumenterede hekseafbrænding sted, og i den totalitære lutherdoms storhedstid i 1600-tallet eksploderede heksehenrettelserne.

Ved hjælp af trolddom kan de skade folks øjne og gøre dem blinde, svække deres kroppe, skyde pile i deres skinneben, forbande dem ved hjælp af billeder, og til sidst – ganske som det behager dem – enten dræbe folk eller lade dem fortære af en langsom og uhelbredelig plage, sådan som jeg har set mange blive udsat for.
Decem praecepta Wittenbergensi praedicta populo, 1518

Det er en yderst retfærdig lov, der siger, at troldkvinder skal dræbes, for de gør megen skade, skønt folk er uvidende om det. De kan nemlig stjæle mælk, smør og andet fra et hus, idet de malker et håndklæde, et bord eller et skaft, alt imens de siger et eller andet fordelagtigt ord, og idet de tænker på en eller anden ko. Så fører djævelen mælk og smør til den malkede genstand. De kan også forhekse et barn, så det konstant skriger og ikke spiser og ikke sover. Ligeledes kan de påføre mennesker en skjult skade i knæet, så kroppen visner. Når man ser sådanne kvinder, har de djævelske ansigter. Jeg har selv set nogle. Derfor skal de dræbes.
Prædiken over 2. Mosebog, 1526

Heksene skal man dræbe, for de er tyve, horkvinder, røvere, mordere. Nogle mener foragteligt, at heksene ikke kan gøre sådanne ting, men vist kan de det. Med sådanne tanker udretter du intet imod dem; kun med fast tro. … En prædikant jeg kendte holdt engang en foragtelig prædiken om dette, som om heksene ikke kunne gøre sådanne ting. Da blev han forhekset og døde. Derfor må man ikke møde dem med foragt, men med sværd og fast tro. De udretter mange slags skade, derfor skal de dræbes, og ikke bare fordi de volder skade, men også fordi de har omgang med Satan.
Prædiken over 2. Mosebog, 1526

Man bør ikke have nogen medlidenhed med disse kvinder. Jeg ville selv brænde dem efter loven, hvor det siges, at præsterne begyndte at stene forbryderne til døde.
Bordtaler, 1538

Alle synder er ganske vist frafald fra Guds værker, således at Gud bliver grueligt vred og krænket. Men trolddom kan på grund af dens gru med rette betegnes som højforræderi mod den guddommelige majestæt, et oprør, hvor man på værste vis går mod den guddommelige majestæt … Da trolddom er et skændigt, grueligt frafald, hvor man bevæger sig fra Gud, som man har forpligtet sig på, til Djævelen, der er Guds fjende, så skal den rimeligvis straffes med døden.
Bordtaler, årstal ikke angivet

Muligvis bidrog Luther selv direkte til heksejagt. I Wittenberg i 1529 sagde han følgende i en prædiken:

Jeg må formane nogle af jer om, at der findes mange vejrmagersker, som ikke bare stjæler mælken, men som forhekser menneskene … Vi kender nogle af dem. Hvis ikke de kommer til sig selv igen, vil vi overgive dem til bødlerne.” Derpå sagde han direkte til en ”heks”: ”Vi vil her ikke længere affinde os med dine fejl. Vi vil ikke skåne dig længere med vore bønner, så herefter afsløres og overgives du til bødlerne.
Prædiken, 1529