Luther og andre protestanter

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Martin Luther var kritisk overfor protestanter, der ikke var lutheranere, og i mange tilfælde fordømte han dem også som djævle i menneskehud.

Jeg har hele tiden forventet af Satan, at han ville frembringe en sådan byld. Det har han denne gang ikke gjort gennem papisterne. Blandt os selv har han nu plantet denne fordærvelige tvist. Men Kristus vil snart jage en skræk i livet på dem og trampe dem ned for vores fødder.
Brev, 1522. Luther om protestanter, bl.a. de såkaldte Zwickau-profeter, der selv hævdede at være Guds talerør, men som afveg fra ham.

Altså har jeg dræbt Müntzer. Hans død kan jeg ikke slippe af med. Men jeg gjorde det, fordi han ville dræbe min Kristus.
Brev, 1525. Luther om sin protestantiske rival Thomas Müntzer, der som en af bøndernes ledere blev halshugget efter bondeoprøret.

Hvem, som har set Müntzer, kan sige, at han har set den skinbarlige Djævel i sin værste forbitrelse.
Brev, 1525

Müntzer, Karlstadt, Campanus og den slags folk er for mig inkarnerede djævle.
Bordtaler, 1531. Thomas Müntzer, Andreas Karlstadt og Johannes Campanus var fremtrædende protestanter.

Men bekæmpes må den legemlige forhekselse imod ens sunde fornuft … Endnu mere gælder det ved åndelig forhekselse, hvor djævlen gør det samme indvendigt med sandsynlige udsagn og læresætninger, som han gør ved de ydre sanser med syner og farver. Som sagt tager han på denne måde forstanden fra menneskenes hjerter, så de kan sværge på, at deres mest forfængelige og vantro drømme er den ubestridelige sandhed. Sådan har han i vor tid forhekset bl.a. Müntzer og Zwingli og utallige andre ved hjælp af dem.
2. Galaterforelæsning, 1531. Ulrich Zwingli var en fremtrædende protestant.

Jeg talte dengang med den skinbarlige Djævel.
Bordtaler, 1532. Luther om samtale med nogle af Zwickau-profeterne.

Derfor må man ikke kigge på fårepelsen, så ville vi blive bedraget og antage og lytte til djævelen som en Gud. Når han altså kommer med sine bander, sværmere og kættere, så kommer han med et fint skin, så man kunne sværge på, at det var idel hellighed med sådanne folk, der mente det ret og godt, og så er det den skinbarlige djævel, som vi ser det i gendøberne, sakramentsværmerne og andre.
Husprædiken, 1533.

[Gendøberne] er levende djævle, ikke mennesker (…) Hug bare hovedet af gendøberne. For de er oprørske og opgiver ikke deres vildfarelse.
Bordtaler, første halvdel af 1530’erne.

Jeg har bidt hul i særdeles mange nødder, der var fordærvede, men som jeg troede, var gode. Zwingli og Erasmus er ikke andet end fordærvede nødder, der fylder ens mund med lort.
Bordtaler, 1533.

Og den tossede og af Djævelen besatte nar forstår ingenting, véd ikke, hvordan han vrøvler. Men hvis ikke han vil stoppe, så lad i det mindste mig slippe for at blive overskidt af hans hæfte, som Djævelen spytter og skider ud af ham! Og overgiv ham denne min sidste dom og svar: ’Må Herren irettesætte dig, Satan!’
Bordtaler, 1544. Luther om den tyske protestant Kaspar Schwenckfeld, der engang sendte ham et eksemplar af sin bog Om Kristi herlighed.