Luther, frihed og ufrihed

I Artikler af Thomas Bjørnestad Platz

Ifølge Martin Luther omfatter kristendommens ”frihed” alene sjælen: Den kristnes sjæl er fri, fordi den er frelst af Gud og fri fra selv at skulle gøre noget for at opnå denne frelse. Til gengæld er den kristnes legeme bundet til strengt at adlyde sin overordnede i samfundet og til at tjene andre mennesker.

Ifølge Luther kan man sagtens både være slave og have ”den kristne frihed”. Luthers reformation har med andre ord ikke noget at gøre med en politisk og social frihedskamp, sådan som vi kender det fra de sidste par århundreders historie.

[E]n livegen kan udmærket være kristen og besidde den kristne frihed.
Fredsappel i anledning af de schwabiske bønders tolv artikler, 1525

[I] den nye pagt … står Kristus, vores mester, og lægger os med legeme og ejendom ind under kejseren og den verdslige lov, når han siger: Giv kejserens, hvad kejserens er. Således siger Paulus også i Rom.12 til alle døbte kristne: Enhver skal underordne sig magthaveren; og Peter: I skal underordne jer enhver menneskelig ordning … For dåben gør ikke legeme og ejendom fri, men sjælen.
Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525

Denne lov, at mennesker tidligere blev solgt ligesom okser eller får, ophævede Gud ikke, den stadfæstede han tværtimod. En fattig mand måtte dengang sælge sine døtre eller sønner, ligesom i Matthæusevangeliet. En herre, som afregnede med sin karl, beordrede ham at sælge kone og børn, så han kunne betale etc. Sådan gjorde man tidligere, og det er der i det kristne liv ikke noget til hinder for.
Prædiken over 2. Mosebog, 1525

Livegenskabet er ikke imod kristendommens væsen, og den, der siger det, lyver; men den kristne frihed forløser sjælene, og Kristus er indstifter af den åndelige frihed, som man ikke kan se.
Prædiken over 2. Mosebog, 1525

[F]årene, kalvene, karlene, tjenestepigerne, alt sammen var det dengang livegen ejendom, som andet fæ, som de solgte, som de ville. Sådan havde det været bedst, om det stadig var, for nu kan ingen jo tvinge elle tæmme nogen … Det er derfor, der klages så meget over tyende og tjenestefolk her i verden. Det er djævelens og pavens skyld, og fyrsternes, at der ikke er nogen styring, så enhver gør, som han vil. Hvis der var knytnæve og tvang ligesom dengang, så ingen kunne mukke uden at få en næve i hovedet, så ville det være gået meget bedre … Og hvis verden længe skal bestå, kan man ikke lade stå til længere, man må genoprette dette.
Prædiken over 1. Mosebog 20, 1527.

Slaver, adlyd jeres jordiske herrer som var det Kristus … I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri.
Den Lille Katekismus, 1529. Luther citerer her med billigelse Paulus