Anbefalinger

Vi støtter indholdet på denne hjemmeside:

Mikael Aktor, lektor, ph.d. i religionshistorie:
“Et mere nuanceret og alsidigt billede af Martin Luther er naturligvis ønskeligt i netop reformationsåret. Religiøse ideer kan ikke isoleres fra politiske og sociale agendaer. For at forstå Luthers betydning for kristendommen i Danmark i et historisk perspektiv, må fokus derfor også rettes mod disse politiske og sociale formål.”

Mikael Rothstein, lektor og mag.art., ph.d. i religionshistorie:
“De protestantiske kirkers begejstring for Luther er forståelig. Det var ham der skabte fundamentet for deres virke, og det er klart at hans tilhængere fejrer reformationen som noget stort og godt. Det ændrer bare ikke på de historiske kendsgerninger. Luther har så mange og så massive skyggesider, at man må sortere nådesløst i materialet for at finde frem til den helt, som de protestantiske kirker viser frem. Luthers brutalitet, hans had, hans despekt og kynisme, hans selvhævdelse og hans massive intolerance, er en del af historien som ikke må glemmes, og derfor er det materiale, som fremlægges her, af største betydning for forståelsen af de seneste 500 års kristendom.”

Jes Heise Rasmussen, cand.mag. i religionssociologi, ph.d.-stipendiat
“De protestantiske kirker, herunder den danske folkekirke, fejrer i 2017 reformationens indledning for 500 år siden. Det bliver ofte billedliggjort med historien om at Luther skulle have sømmet sine 95 teser fast til kirkeporten i Wittenberg i 1517. Sandheden i historien er dog tvivlsom, det skriftlige vidnesbyrd om den påståede bedrift kommer fra Philipp Melanchton, som først kom til Wittenberg i 1518, og Luther skriver intet om det selv. Alle religiøse grundlæggere og reformatorer er omgivet af legender og myter som tegner et særligt billede af den formative periode og således også Martin Luther. På linje med alle andre religiøse skikkelser er Luther genstand for evig fortolkning og derved også omfortolkning. I en dansk kontekst er der en nyere tendens til, at Luthers virkningshistorie forbindes med danskhed, sekularisering og individualisering. I det lys er det værd at spørge, hvad der er baggrund for fortolkningen og hvilket formål denne forståelse spiller i dagens Danmark. Med udgangspunkt i denne hjemmeside er det muligt at få adgang til sider af Luthers forfatterskab som udfordrer den gængse fremstilling af den tyske reformator. De korte tekststykker gør det tilmed oplagt at benytte hjemmesiden som supplement til andet undervisningsmateriale i folkeskolens ældste klassetrin samt gymnasiet.”

Brian Arly Jacobsen, lektor, ph.d. i religionssociologi
“Den næsten kritikløse officielle markering af Luthers rolle som reformationens forbillede er absurd. Luther havde virkning på historiske forhold, der fundamentalt afviger fra vores. Eksempelvis er påstanden om Luther som demokratiets fader meningsløs. Luther skelnede ikke i moderne forstand mellem gejstlig og politisk, mellem kirke og stat, for øvrigheden. Fyrsterne, var af Guds nåde (jf. Rom 13,1-4) og skulle som sådan forvalte staten som en af Gud givet ordning. De protestantiske fyrster tog af denne grund titlen ’summus episcopus’ (den øverste biskop), for at markere, at de både var verdslig og gejstlig ledelse i en og samme person. At gøre oprør mod fyrsterne, som bønderne gjorde i 1524-1525, var at gøre oprør mod Gud, skrev Luther. Og uanset hvor uretfærdigt, fyrsterne handlede, skyldte undersåtterne fyrsten (verdsligheden) ubetinget lydighed, fordi fyrsten netop var indsat af Gud. Der skelnes ikke hos Luther mellem et gejstligt og verdsligt regimente, som kan sammenlignes med moderne teorier om adskillelse af det religiøse område og andre områder, ex. politik, det som kaldes funktionel differentiering.

Det er vigtigt med en kritisk Luther-læsning, hvis man vil forstå vor tids antisemitisme, racisme og andre former for folkeligt og nationalt begrundet ekskluderinger af andre mennesker på grund af race eller tro. Luthers udtalelser om jøder var præmoderne former for, hvad der sidenhen blev formuleret i teorier om racer og nationer fra slutningen af det 18. århundrede. Selv om Luther var blevet inspireret af religiøse motiver, er de formuleringer, der definerer jøderne som en bestemt menneskehed, næsten biologiske. Luther har dog ikke opfundet antisemitisme. Lignende idéer blev brugt som et motiv til udvisning af jøderne i Spanien i det femtende århundrede. Ikke desto mindre er der forbindelser mellem Luther og forfølgelsen af jøderne i nationalsocialismen.

Man kunne også i reformationsjubilæumsåret have ønsket sig en åben, kritisk diskussion om betydningen af religion under nutidens forhold. Reformationsjubilæet kunne bidrage til at gøre det klart hvor lang den kristne kirkes (især protestantismens) vej var til tolerance. Et sådant argument kunne også bidrage til en vis sindsro i visse partier og staters håndtering af islam og andre religiøse minoriteter. Samtidig kunne det måske også føre til en mere åbensindet og kritisk diskussion om religions betydning for individ og samfund (ex. islam, jødedom og kristendom) end den skyttegravskrig, som vi dagligt ser mellem apologeter og polemikere i dag.”

Philippe Provencal, cand.mag. i semitisk filologi, ph.d.
“I en religionshistorisk og religionsvidenskabelig sammenhæng må alle aspekter af en historisk person belyses og analyseres, ikke kun de positive. En hjemmeside om Luther, som forpligter sig på en historisk korrekt beskrivelse af Luther og hans virke, er en elementær nødvendighed. Det er derfor glædeligt, at der nu offentliggøres en sådan i Danmark. De historiske forhold tegner ofte et mindre flatterende billede af Luther, og en dækkende gengivelse heraf er noget, som ingen kan være tjent med at undvære.”

Aksel Haaning, lektor og mag.art., ph.d. i videnskabsstudier
“Religion er vigtig – har krav på respekt og anerkendelse, men vigtig er også diskussion og ny viden. At også humanister, altså forskere og undervisere fra andre fag end teologi, bidrager til vores fælles viden om religion og religiøsitet, er vigtigere end nogensinde. Ingen har monopol på sandhed.”

Frederik Stjernfelt, professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik, mag.art., ph.d., dr.phil.
“Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over.”

Jens-André Herbener, cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi
“Vores billede af reformationen trænger til en reformation. Lutheranere har haft alt for stor indflydelse på, hvordan Martin Luther og reformationens konsekvenser præsenteres i den danske offentlighed. De hævder selv at være kritiske, men billedet er på afgørende områder heroiserende og glorificerende.”