I den danske offentlighed får vi ofte præsenteret et glansbillede af Martin Luther. Ikke blot var han helten, der foretog et generalopgør med den katolske pavekirke. Han blev også kilde til alle mulige fremskridt. Ifølge en del lagde han endda de første grundsten til moderne demokrati, frihed, lighed og adskillelse af kirke og stat.

Problemet er blot, at billedet i nogle tilfælde er ensidigt, i andre tilfælde regulær historieforfalskning.

Der er derfor behov for at trække de mørke og gemte sider af Martin Luther og reformationen frem i lyset og tegne et modbillede. Dermed kan vi komme nærmere et mere retvisende og dækkende billede af Martin Luther og reformationen. Ikke mindst i anledning af reformationens 500 års jubilæum 31. oktober i år.

Det vil denne hjemmeside bidrage til ved at give en bred vifte af eksempler på Martin Luthers egne ord og reformationens konsekvenser.


Velkommen til!
“Man ser også hvor svage og usunde de ufrugtbare kvinder er, mens de som er frugtbare er sundere, renligere og lystigere. Men skulle de blive trætte og til sidst dø af at føde børn, skader det ikke, lad dem blot dø af at føde børn, det er derfor, de er her.”Martin Luther om kvinder i 1522
“Heksene skal man dræbe, for de er tyve, horkvinder, røvere, mordere… De udretter mange slags skade, derfor skal de dræbes, og ikke bare fordi de volder skade, men også fordi de har omgang med Satan.”Martin Luther om hekse i 1526
“Jeg, Martin Luther, dræbte alle bønderne under oprøret, for jeg beordrede, at de skulle slås ihjel; alt deres blod er på min skulder. Men jeg henviser til vores Herre Gud, der havde befalet mig at sige det.”Martin Luther om oprørske bønder i 1533
“Derfor kan du, når du ser en rigtig jøde, med god samvittighed slå kors for dig og sige med bestemthed: Dér går en skinbarlig djævel.”Martin Luther om jøder i 1543
“Da løgneånden har besat Muhammed, og djævelen ved hjælp af sin Koran har myrdet sjælene og fordærvet Kristustroen, måtte han også fortsætte og gribe til sværdet for også at myrde legemerne. Og på den måde er den tyrkiske tro nået så vidt, ikke ved prædike og undergerninger, men ved sværd og mord”Martin Luther om muslimer i 1529
“Man burde brænde paven, hans lære og alle tilhængere af den med ild, ligesom man gør med troldmændene og vejrmagerne.”Martin Luther om katolikker i 1539